Test af header
  • +45 6079 7112
  • info@scanled.dk

Blå blink og sirener

Blå blink og sirener

Til udrykningskøretøjer

Langt de fleste af vores lygter kan leveres i blå, til udrykningskøretøjer. Det kræver særlig tilladelse at bruge blå blink og det er derfor primært ambulancer, politibiler, brand- og redningskøretøjer samt autohjælpskøretøjer der må bruge blå blink og sirener. Vi leverer udstyr til mange forskellige slags køretøjer og nedenfor er vist et lille udpluk af de mest anvendte produkter.

Blå lysbroer

Vi har lysbroer i forskellige længder og højder, alt efter hvad det skal monteres på. LED lysbroerne kan i dag leveres med blå eller klare glas og med mange funktioner/tilvalg som f.eks.: Frontspots, sidelys, 2- eller 3-farvede moduler, løbelys, natsænkning, opdeling for/bag osv. Til specielle projekter kan vi tilbyde unikke løsninger i samarbejde med kunden.

Magnetblink

Til udrykningskøretøjer der sjældent bliver brugt (reservekøretøjer o.lign.) kan vi tilbyde forskellige løsninger med magnetmonterede blink og minilysbroer. Typisk monteres et cigarettænderstik med afbryder til magnetblinket, så det er nemt at tilslutte når det skal bruges. Det skal dog bemærkes at magnetmonterede lygter kun anbefales til stationært brug, da evnen til at sidde fast kommer meget an på underlaget og om det er rent, tørt og plant.

Supplerende blink

Supplerende blink kan monteres forskellige steder på køretøjer, for at øge synligheden. Af hensyn til sikkerheden er det vigtigt at blive set ved fremkørsel, men i mange tilfælde er det også vigtigt at være godt dækket hvis køretøjet skal bruges til afspærring. Lygterne kan leveres med specielle beslag til montering i kølergrill, til overflademontering eller til indbygning. Flere af modellerne kan leveres i 2-farvet, der f.eks. kan være blå/gul eller blå/hvid.

Forstærker med håndsæt

En let løsning til de fleste køretøjer. Fra håndsættet kan man styre 2-4 udgange til lys, starte sirenen, bruge airhorn og skifte mellem sirenelydene. I de fleste modeller er der ligeledes PA indbygget, der kan bruges ved f.eks. evakuering eller for at få opmærksomhed ved større forsamlinger. Mange af forstærkerne har endvidere mulighed for at afspille beredskabsmeddelelser gennem sirenehøjttaleren (fra radio, bånd eller cd). Håndsættene er baggrundsbelyste.

Sirenehøttalere til 100watt / 11ohm

Sirenehøjttalere fra flere producenter. Vores mest populære højttalere er fra USA (Federal Signal og Star) og bruges på både store og små køretøjer. Flere af sirenehøjttalerne er med komposithus eller nylonhus, for at forhindre at de irer op på grund af vejsalt og fugt. Vigtigt at vide er at langt de fleste europæiske eller amerikanske sireneforstærkere er 100/200 watt og 11 ohm. Derfor er det vigtigt at man bruger den rigtige højttaler til installationen og ikke en af de mange billige kopier (typisk 80w / 7 ohm).

Martin Horn med kompressor

Kraftigt kompressorhorn der primært bruges til brandbiler. Martin Horn er den velkendte 2-tonede lyd man ofte hører når brandbiler nærmer sig lyskryds. I "Detailforeskrifter for køretøjer" kaldes det for "et særligt kraftigt to-tonet horn" og med et lydtryk på hele 125db (på 1m afstand), så er der slet ingen tvivl - det virker bare! Martin Horn kan leveres i 12 eller 24 volt og i versioner med kompressor og 2 eller 4 horn (tragte).

Download PDF datablade her:

Blå lysbroer

Højttalere/horn

Blå QUBE

Blå supplerende

Sirener