• +45 6079 7112
  • info@scanled.dk

Om os

Om os

Mere end 30 års branchekendskab...

Vi har efterhånden været med i rigtig mange år og det er der en god grund til. Vi har en stærk passion for det vi laver og de produkter vi forhandler - men det stopper ikke der. De fleste af os har arbejdet med autohjælp, redning eller entreprenørarbejde - så vi har selv haft brug for mange af produkterne og har ad den vej opbygget en masse viden. Denne viden bruger vi bl.a. når vi skal rådgive kunder og selvfølgelig når vi i samråd med flere af producenterne arbejder med udvikling af nye produkter og funktioner. Et andet område vi også lægger stor vægt på er miljøet. Mange af vores produkter tilgodeser netop miljøet ved f.eks. at bruge mindre strøm, have en generelt længere levetid og en god aerodynamik - men også vægten og materialevalg er nogle vigtige parametre. Brugen af solceller bliver mere og mere almindelig ved større opbygninger - og implementeres gerne hvor det er muligt. Uanset hvad - så kan vi tilbyde løsninger hvor der er tænkt på sikkerhed, drift og miljø, hvilket bestemt er noget der fokuseres meget på. Vores netværk er dynamisk og udvikler sig hele tiden. Vi har adgang til leverandører og producenter fra det meste af verden og dermed også en masse viden og erfaring om hvordan man gør tingene andre steder. Dette er særdeles nyttigt at være en del af da det mange gange kan være god dokumentation til ansøgning om dispensationer og tilladelser herhjemme. Selvom vi føler os godt rustet til at kunne klare det meste - så tager vi gerne en god udfordring op. Har du gode idéer til nye produkter eller måske nogle projekter der er svære at få igennem systemet, så sig gerne til. Vi elsker sparring og er det noget der kan komme vores kunder og/eller miljøet til gode - så lad os endelig komme i gang. Vi håber ovenstående har givet bare en lille idé om hvem vi er og hvad vi kan. God fornøjelse med siden...

Salg og support

Når vi køber varer hjem forhandler vi priser på fragt, sørger for dokumentation og selvfølgelig får vi lagt leveringsterminer osv. ind i vores systemer. Vores administration tager sig af betalinger, indbetalinger og den overordnede økonomi samt spørgsmål der relaterer til dette.

Hal 1, ScanLED

Udover god plads til lageret, så har vi også plads til at få biler og lastbiler indenfor. Det er rart når vi skal pakke vores demobiler eller læsse fragtmænd, men også en stor fordel hvis vi skal servicere udstyr på kundebiler.

Hal 2, TMA

I hal 2 bygger og reparerer vi tavlevogne og TMA'er. Når pladsen og tiden tillader det, renoverer vi også ældre anlæg eller laver kundetilpassede løsninger - alt efter behov. Vi har plads til 17,6m i længden og højt til loftet.

Mødelokale

Vores mødelokale bruger vi når der er leverandører og kunder på besøg. Samtidig stiller vi lokalet til rådighed når vores kunder skal mødes med deres kunder eller hvis vores samarbejdspartnere har brug for at mødes på tværs af geografien. Vi afholder også intern uddannelse og kurser hér.

Lager, små enheder

Vores lager består af to dele: Alle de små ting (blink, supplerende lygter, arbejdslygter osv.) og de store ting (lysbroer, løbelys, afspærringsmateriel, lyspile osv.). Vi lagerfører alle de populære produkter og holder i princippet et dynamisk lager, så vi hele tiden kan skalere op eller ned på de forskellige varer.

Lager, store enheder

Alle vores lysbroer, løbelys og lyspile opbevares på paller eller i pallereoler. På den måde er det let og overskueligt at plukke og lægge på plads - og samtidig er det nemt at få et overblik over det fysiske lager.

Bo Henrik Becher

  • Primære opgaver: Indkøb, logistik og eksport
  • Dokumentation, udvikling, kvalitet og support
  • Love og regler samt rådgivning i større sager
  • Tlf.: +45 6079 7112
  • Email: bo@scanled.dk

Henrik Hochreuter

  • Primære opgaver: Administration og økonomi
  • Forretningsudvikling
  • Arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Tlf.: +45 6058 7112
  • Email: administration@scanled.dk