Solpaneler er oftest noget folk forbinder med anlæg monteret på f.eks. et hustag eller en mark med lange rækker af paneler. I de senere år er denne måde at generere strøm på også blevet mulig at bruge på biler og maskiner. Panelerne kan leveres i flere størrelser og med forskellige ydelser. Senest er de fleksible paneler blevet meget populære til bl.a. varevogne, busser og campingvogne men de kan praktisk talt monteres på alt.
Strømmen der kommer fra solpanelerne er typisk mellem 15 og 40 volt. Det omsætter man til enten 12 eller 24 volt med en omformer, specielt beregnet til dette. Den omformer vi anbefaler er af MPPT-typen, hvilket betyder at den udover at konvertere strømmen til det vi skal bruge også kan oplade forskellige typer af batterier – med en høj udnyttelsesgrad. De “almindelige” omformere (PWM) kan også bruges, men teknologien i disse typer gør dem typisk 15-20% mindre effektive.
Strømmen fra solpanelerne kan ledes via en omformer, direkte til bilens batteri. På den måde vil dit start-batteri altid blive ladet, så længe der er lys på himlen. Vi anbefaler dog at montere et batteri sammen med solpanelet og omformeren, for ikke at gribe for meget ind i bilens elektronik (nogle biler bruger kapacitet på bilens batteri til at bremse med/lave strøm). Typisk monteres et lithiumbatteri til opsamling af solenergien, hvorfra man så kan trække strøm til eftermonteret udstyr.
Om du er håndværker, salgskonsulent eller campist, så er det altid rart at have 230v ved hånden. Mange små elektriske apparater kan i dag oplades via USB, men til mere krævende ting som f.eks. en bærbar pc, akku-værktøj, kaffemaskine, slibemaskiner osv., kan man med fordel montere en inverter. Inverteren laver de 12v fra batteriet om til 230v, som så kan bruges til til de mere krævende ting. Vores invertere er fra 150w-3000w i kontinuerligt forbrug og med ren sinus.
Det eftermonterede batteri kan udover at levere strøm til en inverter også bruges direkte til 12v udstyr. Har man f.eks. brug for lys i varerummet, et luftvarmefyr eller arbejdslys omkring køretøjet, så vil det være smart at bruge strømmen fra ekstrabatteriet. I dag bruger vi stort set kun LED til belysning og advarselslys (med lavt strømforbrug), men det er stadig et problem ikke at kunne starte bilen, hvis man har blinket eller brugt arbejdslys i længere tid. Batteriet kan også lades under kørsel.
Solen er jo en gratis og vedvarende energikilde – men vil man udnytte den, kræver det naturligvis en investering. Der er mange fordele ved at få monteret solpanel(er) på bilen, ikke kun for at minimere risikoen for at løbe tør for strøm, men der er også en stor miljømæssig gevinst. De ampere vi kan indlade på batterierne med ren solenergi, skal generatoren lave mindre = mindre slidtage og mindre brændstofforbrug. Anlægget vil derfor tjene sig selv ind, over tid.
På vores Facebook kan du se nogle af de køretøjer vi har leveret lys til, diverse tilbud og små historier om vores kunder. Vi nyder at lave opslag med billeder af vores produkter monteret på køretøjer eller maskiner, så send gerne et par linjer og et par billeder – så sætter vi noget sammen.
ScanLED ApS – Danmarksgade 1E – 4690 Haslev – Danmark – Tlf. 6079 7112 – Email: info@scanled.dk – CVR: 37786780