Stuer-Egghe's historie strækker sig tilbage til 1978 og de er i dag blandt de førende specialister inden for TMA-systemer og udvikling af disse. Der ligger et kæmpe arbejde bag en godkendt TMA og alt hvad Stuer-Egghe leverer er naturligvis godkendt efter den gældende norm NCHPR350 TL3-53. Derfor må "Julietta", som er Stuer-Egghe's navn på TMA-systemet, bruges over hele Europa.
Lastbilen der skal bære TMA'en monteres med det medfølgende beslag fra Stuer-Egghe. Der laves en bære-buk til selve beslaget og denne boltes på chassiset. Når dockingstationen med modparten til beslaget skal hænges på, foregår det i teorien ligesom med et kranbeslag (hænger i to aksler for oven og sikres med yderligere to i bunden). Systemet kan forholdsvis nemt afmonteres.
Puden er monteret på en dockingstation der er beregnet til at kunne tage trykket fra påkørslen. Dockingstationen er lavet af svært stål og indeholder hydraulikstationen til at hæve og sænke puden. Selve beslaget der skal møde modparten på lastbilen er lavet ud i ét med dockingstationen. Fra fabrikken er der monteret et nødstop samt nødbetjening på dockingstationen.
Vores TMA-systemer betjenes fra kabinen med enten en trådløs eller kabelført fjernbetjening. Afhængigt af om det er til en "blå" TMA der skal bruges til udrykning eller en "gul" TMA til vejarbejde, så kan vi tilbyde forskellige løsninger. Der kan leveres en simpel løsning med LED-indikator ved tasterne eller f.eks. Stuer-Egghe's egen fjernbetjening, med en stor 8" trykfølsom farveskærm.
De fleste TMA-systemer leveres med den blå drejepil (D15). Det er en meget almindelig og generelt velfungerende løsning, men til de kunder som ønsker noget andet - kan vi bl.a. tilbyde VMS tavler (Variable Message Sign) med LED eller som et prisme-skilt. VMS-tavlerne er smarte og kan f.eks. leveres som RGB (kan vise alle farver) og skrive tekst m.m., hvor prisme-skiltet kan vise 3 tavler, med minimalt strømforbrug.
I Danmark benytter vi TMA og afspærringsvogne med en højde på 4m. Stuer-Egghe laver flere forskellige lande-specifikke versioner, hvor højden på tavlen bl.a. kan komme helt op i 8m. Fordelen ved den høje model er at det giver bilisterne helt op til 4 gange så lang tid til at skifte bane, fordi den kan ses det længere væk. Vi kan også levere en "Slider" version (kassette) med en højde på 5,6m.
Besøg også Stuer-Egghe’s hjemmeside: https://www.stuer-egghe.be/
På vores Facebook kan du se nogle af de køretøjer vi har leveret lys til, diverse tilbud og små historier om vores kunder. Vi nyder at lave opslag med billeder af vores produkter monteret på køretøjer eller maskiner, så send gerne et par linjer og et par billeder – så sætter vi noget sammen.
ScanLED ApS – Danmarksgade 1E – 4690 Haslev – Danmark – Tlf. 6079 7112 – Email: info@scanled.dk – CVR: 37786780